INIPI

Maksimal stemning af strand(sommer)hus, pejs, sand på gulvet og uderum med sol, vand

Huset er formet som en længe der er placeret længste mulig væk fra kanalen for at give plads til Svedehytte og opholdsterrasser der er orienteret mod solen, vandet og parken ved tiøren. Facaden om Havkajakvej er ren indgang hvor bygningen mod kanalen åbner sig mere og tilbyder en træterrasse med en vis intimitet. Bygningen har et par små knaster ved gavlene som indeholder henholdsvis opbevaring og adgang til trappe der fører til tagterrasse. Disse knaster giver lidt vindlæ og privathed til de udendørs opholdsarealer sammen med beplantningen.

Huset udnytter højdegrænsen maksimalt og får dermed plads til en integreret tagterrasse, ekstra rumhøjde og lidt ikke mindste mere pondus ift. hele skalaen på strandparken.

 

Materialemæssig er huset udvendigt beklædt med ubehandlet lærketræ og indvendigt hvidmalede vægge og loftbjælker, vinduespartier i træ og betongulve – beach-cabin, udestue/sommerhus stemning med brændeovn med sand på gulvet.

Huset bygges i træ hvilket holder CO2 belastningen nede. Terrændæk støbes dog i beton da området er så lavt beliggende at oversvømmelser er en reel mulighed. Energimæssigt overholder bygningen BR10 krav. Opvarmning og varmt vand leveres af varmepumpe luft til vand med kombi-kedel. Der benyttes naturlige ventilation bortset fra aftræk fra bad og toilet og sommer-natkøling med motorstyrede højtsiddende vinduer (bag faste træriste aht. Sikring). Den relativ store loftshøjde i loungeområde medvirker til bedre indeklima ved at lave en større buffer for varm luft øverst i rummet. De store glaspartier mod SV solafskærmes med faste solsejl i sommerhalvåret for at forhindre overophedning og blænding.

 

 

 

Se planløsning herunder. Terrasse med svedehytter ud mod kanalen - sydvestorienteret.