Enfamiliehus i Uvelse

 

 

 

Familien har købt en byggegrund der ligger direkte til åbne marker og med udsigt til en lille mose. Udgangspunktet var at få et arkitekttegnet hus som kunne udnytte stedets muligheder fuldt ud og blive en karakterfuld, personlig bolig.

Grunden er relativ smal med ankomst i den nordlige ende og udsigten i den sydlige ende. Udfordringen blev at finde en løsning hvor man ikke ankommer til en bagside (eller bare en garage) men bliver ”modtaget” og har kontakt til gerne køkken/alrum og samtidig giver fine udsigter til de åbne marker og mosen i den anden ende.

Familien havde været igennem typehusudbuddet men ikke fundet en løsning som fuld udnyttede mulighederne.

Løsningen blev her et T-hus med et syd-nord gennemgående opholdsrum som forbinder udsigten og sydterrassen med et mere intimt, lukket haverum på N-siden af huset. Ankomsten via en lille forgård med skærver og en overdækket flisegang mellem garagen og indgangen. Udformningen, og placeringen af huset tjener samme med overdækninger og garage/udhus til at danne et sammenhængende rumforløb - ude og inde via store glaspartier med nære, skærmede udeopholdsrum.

Familien har fået mulighed for at gennemføres deres skræddersyede drømmehus ved at benytte sig af et af de typehusfirmaer (Huskompagniet) som er villig til at overtage designet. På den måde kan projektet gennemføres til typehuspris idet mange af typehusets gennemprøvede tekniske detailløsninger, indkøbsvilkår etc. udnyttes.